Julefrokost

Julefrokost har vi selvfølgelig også. 

Der bliver hygget med julemad og sang. For at få så mange pårørende med som mulig, skifter vi mellem at holde det til frokost og til aften. I de ulige år holder vi det til frokost, i de lige år til aften. 

Juletræstænding

Hvert år kommer en masse børn fra børnehaven og tænder lys i vores juletræ sammen med nissefar og nissemor. En hyggelig formiddag med børn og sang. 

Julemarked

Julemarkedet på Kærmindeparken bliver arrangeret af Brugerrådet, der er masser af boder med salg af juleting, de har også en tombola fyldt med gode ting og sager. Brugerrådet sælger vafler denne dag. 

Jule- og Nytårsaften

Jule- og Nytårsaften kan fejres på Kærmindeparken. Vi prøver at gøre det så genkendeligt og hyggeligt som muligt for dem der vælger at blive hjemme disse dage. Man er også velkommen til at invitere gæster til at spise med.

Kommer man på besøg en af disse dage vil vi gerne bede om at man går inden klokken er 17 så alle kan nå at blive færdige til middagen. 

Nisser på spil

Hele december sker der underlige ting på afdelingerne, der er drillenisser på spil...

Og ingen jul uden daglig julehistorie og pakkeleg for beboerne. 


EN HOLDNING TIL OMSORG

Lydhør omsorg med nærvær og varme - altid med afsæt i det enkelte menneske, dig som beboer, dit liv, dine ønsker og behov.