Karens side april

Den 15. marts havde vi et jubilæum her på Kærmindeparken. Det var Carsten Lauritsen som kunne fejre, at han har boet på Kærmindeparken i 15 år. Han havde valgt at fejre dagen med rundstykker til hele huset om formiddagen og lagkage til eftermiddagskaffen.

Citron drengen var også mødt op og leverede dejlig musik.

Som I nok har hørt om, driver Danske Diakonhjem et plejehjem i Kina. Der har flere gange været udveksling hvor personale fra et dansk plejehjem har været på besøg på plejehjemmet i Kina og personale fra det kinesiske plejehjem har været i Danmark.

Nu er turen kommet til, at de skal en tur til Bording. Vi skal have besøg af 4 kinesere som skal være på Kærmindeparken fra den 5. til den 10. maj. De skal se hvordan vores plejehjem fungerer i dagligdagen og derudover se nogle seværdigheder i Ikast og omegn.

Vi har fået oplyst, at de ikke taler så godt engelsk (nærmest ingenting) så vi har en lille udfordring med hvordan vi skal kommunikere med dem. Skulle der være nogle som læser dette og som er god ud i det kinesiske, skal I være så velkommen.

Else Jane og Tove som har stået for søndagscafeerne i flere år, har lovet at fortsætte, mod at de kan få noget hjælp til at arrangere og afholde cafeerne. Dette skulle nu være på plads og Brugerrådet og Kærmindeparken har derudover lovet, at give lidt penge, da det ofte er svært at finde nogle som vil underholde gratis.

Vi glæder os til den ny sæson.

 

 

 


EN HOLDNING TIL OMSORG

Lydhør omsorg med nærvær og varme - altid med afsæt i det enkelte menneske, dig som beboer, dit liv, dine ønsker og behov.