Karens side december

 

 

Hver onsdag har vi enten dans eller gymnastik. Begge dele kræver at mange personaler deltager og derfor laver vi denne dag ”nem” frokost, som enten kan bestå af smørrebrød eller en anden ret som laves til hele huset.

Betaling for frokost denne dag sker til Kærmindeparken og ikke Madjyden som I normalt betaler for døgnforplejning til. Madjyden opkræver 3 måneder bagud og Kærmindeparken 1 måned forud, derfor kan det se ud som om I betaler dobbelt for frokosten. Det er lidt indviklet, men ring endelig hvis I kommer i tvivl.

Der kommer fra 1. januar en stigning på tv pakken. I dag betales der 24 kr. om måneden, dette stiger til 50 kr. Der kommer ikke flere kanaler, men det er en prisstigning

som vi ingen indflydelse har på.

Indbydelse til julefrokost og program for alle julearrangementer har jeg sendt ud til pårørende, og delt rundt til alle beboerne. Jeg håber rigtig mange har lyst til at deltage i de forskellige aktiviteter, men husk lige tilmelding der hvor det behøves.

 

Efter gudstjeneste den 24. december holder vi mini-julefrokost kl. 11.00 for beboere og deres pårørende. En god mulighed til dem der ikke skal være sammen juleaften.

Dem der skal hente deres pårørende til juleaften, beder vi som sædvanlig om I vil hente dem inden kl. 18.00,

så kan personalet koncentrere sig om at hygge med de beboere der er hjemme. En anden lille ting er, hvis I har en gave med til jeres pårørende som de skal have ved det fælles julearrangement, så huske lige at skrive lidt mere end: ”Til oldemor”, dem har vi nemlig rigtig mange af. J

Til slut vil jeg sige jer alle tusind tak for endnu et dejligt år på Kærmindeparken og ønske alle en glædelig jul.

 


EN HOLDNING TIL OMSORG

Lydhør omsorg med nærvær og varme - altid med afsæt i det enkelte menneske, dig som beboer, dit liv, dine ønsker og behov.
suslikx.com jazzandclassical.com